
Bloggen “Mellem himmel og jord”
Introduktion til åndelig udvikling
Introduktion til åndelig udvikling
22. april 2022
De dybeste og mest omfattende forklaringer, har jeg fundet inden for det, man kalder Åndsvidenskab eller esoterisk litteratur. Viden og litteratur som bygger på gamle skrifter og overleveret viden. Den mest kendte esoteriske litteratur stammer tilbage fra omkring 1900 og frem. Åndsvidenskab bygger videre på den esoteriske litteratur.
Jeg stiftede bekendtskab med Åndsvidenskab omkring år 2000, da jeg begyndte at komme i “Den Gyldne Cirkel”, som er et kursuscenter, der ligger ved Frederiksværk. Et sted som Asger Lorentsen og han kone Yvonne oprettede i 1994 og som stadig eksisterer.
Her fik jeg for alvor en forståelse af helheder og de store sammenhænge. Jeg flugte div kurser over en årrække hos Asger Lorentsen og læste en del af de bøger, som han har skrevet. Asger Lorentsen betegner det, som han har beskæftiget sig med som Åndsvidenskab. Han ønskede ikke, at der skulle hæftes noget religiøst på det, som han forskede i. Han benyttede en videnskabelig tilgang til stoffet og trængte så langt ind i det som muligt.
Asger Lorentsens aftryk i verden
Det var ikke blot teorier og forklaringer på livet, som Asger søgte. Han hjalp mange mennesker med deres åndelige udvikling og forklarede os om indvielsesvejen. Han oplyste om sjælen, om hjertets og lidelsens betydning i menneskers udvikling. Han opmuntrede kursister til at blive “Verdenstjenere” og gå lysets vej.
Det meget store og omfattende arbejde, som Asger har ydet gennem tiden, kan umuligt udtrykkes kort. Det er dog alligevel lykkedes på “Den Gyldne Cirkels webforside” at udtrykke essensen og ånden i “Den Gyldne Cirkel” på en kort og smuk måde:
“Den Gyldne Cirkel er et kursuscenter for mennesker,
der ønsker at styrke kontakten til hjertet og
leve mere ud fra sjælens tone”
Jeg kan anbefale alle at læse Asger Lorentsens bøger. Det er ikke “læse let bøger”, men bøger, som man kan studerer igen og igen og stadig finde nye aspekter i. Asger Lorentsen har skrevet 25 bøger og en lang række artikler. Artiklerne kan man finde på Den Gyldne Cirkels webside under Vidensbank.
Desværre døde Asger i 2012 og det blev et stort tab. Han kunne have fortsat sit virke mange år endnu. Der er skrevet et biografisk skrift om Asger Lorentsen, som kan downloades gratis fra Den Gyldne Cirkels webside.
Kærligst
Gitte

V/ Gitte Schelde
Modtag besked om nye indlæg på min blog
“Når vi ved meditation, healing og det daglige livs åndelige virke får tilført guddommelige vibrationer, kan vi især skelne imellem to typer af lystilførsel. Den ene type kan kaldes for healing. ……..
Den anden type tilførsel af lys indeholder en vibration af forløsende kærlighed og guddommelig tilgivelse.”
Fra artiklen “Forløsning og tilgivelse” af Asger Lorentsen