Introduktion til åndelig udvikling ll

Er der et formål med livet her på jorden?

Følgende er min personlige vinkel på et meget stort spørgsmål. En vinkel, som jeg har tilegnet mig gennem de sidste 40 år ved at læse bøger, deltage i kurser, deltage i mange samtaler og selv udforske emnet gennem meditation og kanalisering.

Formålet med, at vi som mennesker kommer her til jorden er, at vores sjæl skal udvikle sig. For at sjælen kan udvikle sig, har den brug for, at vi som individer udvikler os og det gør vi ved, at vi kommer til jorden og fødes i en menneskekrop og gennemlever et helt liv.

Denne måde at forstå livet på tager udgangspunkt i reinkarnations-forståelsen. Altså, at vi har levet mange liv på jorden, før det liv vi lever nu. Vores sjæl er den samme og gennemgående for alle liv. Vores sjæl kan udvikle sig, fordi vi som mennesker udvikler os i hver enkel inkarnation. Målet er, at vores sjæl udvikler os hen mod, at vi bliver helt oplyste og kærlighedsfyldte. Når det sker, inkarnerer vi ikke mere som mennesker.

Hvorfor har vi behov for at udvikle os?

Det har vi, fordi menneskeheden på jorden, skal udvikle sig fra at være “primitive bevidstheder” til fuldt oplyste bevidstheder. Det har vi brug for som mennesker og det har jorden også brug for, hvis vi skal overleve. Det kommer til at lyde ret banalt, men jeg vover at fortsætte min meget skematisk fremstilling.

Når et menneske fødes her på jorden, opfatter vi det som et lille nyt barn, der er rent og uskyldigt og som skal lære alt helt fra begyndelsen. Sådan forstår jeg det ikke.

Jeg ser en sjæl, som selv har valgt at komme ned på jorden og vokse op i den familie eller under de betingelser, som sjælen har udvalgt. De livsomstændigheder, som skal give de bedste udviklingsmuligheder for personligheden og for sjælen i denne inkarnation.

Skæbnetilrettelæggerne

Forud for inkarnationen ligger et meget stort planlægningsarbejde, som forgår i et samarbejde mellem forskellige involverede. Det er primært Skæbnetilrettelæggerne, der udformer planen, dog har den sjæl, som skal inkarnerer i sidste ende vetoret. Som jeg har forstået det, vil sjælen gerne tage store udfordringer, fordi alt ser anderledes ud fra den åndelige verden, og derfor putter de fleste sjæle “godt og vel i rygsækken”

Skæbnetilretteliggerne finder kandidater til sjælens familie/dem som skal skabe barnet.  Samtidig ligger der et arbejde med at finde ud af, hvad udviklingspunkterne er for sjælen. Disse udviklingspunkter er vævet sammen med udviklingsområder fra den forrige inkarnation og flere inkarnationer før den. Det er her karma-begrebet optræder, men det bliver for omfattende at komme ind på i denne sammenhæng. Vi har som mennesker ikke mulighed for at forstå så komplekse områder. Det hører den åndelige verden til.

Når sjælen tager plads i det nye individ, så slettes al viden om, hvor individet kom fra. Så vidt jeg er orienteret, så bliver sjælen en del af fosterets bevidsthed i 3. mdr.

Hvad der er vigtigt at gøre klart her er, at mennesket har sin frie vilje, når vi er her på jorden. Det enkelte mennesker bestemmer selv, i hvilken retning det vil gå og hvordan det vil møde udfordringer og kriser. Dog kan vi ikke komme uden om de store linjer, som Skæbnetilrettelæggerne har lagt, men det er et meget stor emne, som jeg kan vende tilbage til.

Hvad er sjælen og hvor befinder den sig?

Sjælen befinder sig omkring en meter over vores hoved og er forbundet til kroppen via en slags “Livstråd elle sølvtråd”, som nogen benævner det. Når vi dør og forlader kroppen, så løsnes livstråden og sjælen følges med vores bevidsthed fra dette liv ind i den åndelige verden.

“Hvis man kunne se sjælen ville man se et æggeformet legeme der stråler og funkler i alle regnbuens farver. Sjælen forbliver igennem mange liv mens alle de lavere legemer skiftes i hvert nyt liv. Sjælen opsamler essensen af personlighedens erfaringer gennem hvert liv. Den er opbevaringssted for alle gode erfaringer og kun det gode kan optages i sjælen. F.eks. hver gang vi føler ægte uselvisk kærlighed giver vi lidt til sjælens udvikling. Sjælen indeholder de årsager der bliver til de manifesterede virkninger på de lavere planer.”

Jeg har lånt dette citat fra websiden Holisme.

Hvorfor ved vi ikke noget om alt dette, når vi vokser op?

Hvis vi gjorde det, så ville vi ikke udvikle os som mennesker i den enkelte inkarnation. Det er alle de svære ting, som det enkelte menneske kommer igennem, som gør, at vi udvikler os. Udvikling i denne sammenhæng betyder, at vi udvikler vores hjerte, vores kærlighedsevne, vores omsorg, vores ydmyghed, vores menneskelighed ol.

Hvis vi skal udvikle ovenstående er det nødvendigt, at vi gennemgår smerte, lidelse, sorg og at miste. Man taler om, at jorden er et tungt sted at være. Der er tyngdekraft, der er lidelse, smerte, sorg mv.. En af forklaringerne er, at vi på jorden er mennesker, som består af en fysisk krop, som kan føle og mærke. Andre steder i universet, hvor der er liv, består individerne primært af energi og bevidsthed og de lever et liv med helt andre udfordringer og ikke megen lidelse – Nå men den historie må jeg hellere gemme lidt 🙂

Opvækst og udvikling

I barnets opvækst lærer det alt, hvad det har brug for og mærker kærlighed fra forældrene, hvis det er velfungerende forældre. Børn. som er vokset op i dysfunktionelle familier, vil naturligvis benægte, at der kan være tale om, at de selv har været med i beslutningen om, hvilken familie de skulle vokse op i. Det lyder jo også helt absurd, men ikke desto mindre, så er det tilfældet for os alle, at vi valgte den familie/de mennesker som skulle lade os komme til verden og give os de bedste udviklingsbetingelser.  Set ud fra den vinkel er det godt, at vi ikke ved, hvad der er gået forud for vores fødsel. Mange af os er vokset op i kærlige og gode familier og får helt andre udfordringer i livet. Ingen af os kommer igennem livet uden kriser og udfordringer. Hvis vi søger at undgå modstand og kriser i livet, så bliver det til en del af tilrettelæggelsen af vores næste liv.

Det gælder om at tage alle aspekter i vores liv seriøst og gennemleve og accepterer de udfordringer, som livet giver. Så opfylder vi formålet med livet – nemlig at udvikle os som mennesker og derved udvikle vores sjæl.

Du kan i “Beretning fra himlen” læse om, hvordan et enkelt menneskes livsforløb var tilrettelagt. Det er en beretning om min ene datter, hvis liv sluttede som 32 årig.  I beretningen kan du bl.a. læse, hvordan hendes livsforløb bliver forklaret og hvorfor hun ikke skulle leve længere.

Kærligst

Gitte